Spring til indhold

Gitte S. Poulsen - Kærlighed

Kærligheden til livet. Kærlighed til naturen.

Kærlighed til familien, og kærlighed til hverdagen.
-Men hvad med kærlighed til GUD?

"Næ tak! GUD har ladt mig alene, svigtet mig.
Jeg har tryglet om GUDS kærlighed. Kigget ud i universet.
Længselsfuldt. Op mod stjernerne – og andre eksistenser.
Er der nogen? HVOR ER DU GUD?"

Mit hjerte har lukket sig, for det er nok det bedste.
Det sikreste. Jeg tør ikke være følsom i denne verden.

Så kigger jeg op og opdager, at rundt omkring mig,
går alle mennesker de samme smerte-skridt, som jeg
- og ud af den samme smertevej.

Vi læner os opad hinanden. Fortæller vores historier,
Om hvordan vi blev ladt alene, hvordan vi alle blev svigtet.

Nu tændes lyset i vores øjne og vores hjerter.
Vi genkender hinanden. Vi bliver nænsomme og barmhjertige.
Vi ved vi er forskellige og derfor skabt til mangfoldighed.

Jeg søgte mod himlen for og finde GUD – og opdagede i stedet,
At GUD har taget bolig i min søsters og brors hjerte.
Et hjerte, hvor vi giver plads til hinanden, hvor vi træder varsomt,
Giver omsorg – og hvor vi tilgiver, selvom vi ikke helt forstår.

Af: Gitte Stig Poulsen



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Lone Henriksen