Spring til indhold

Natur og bevægelse

Tilbuddet er til dig, som har et ønske om at komme ud og få frisk luft og bevægelse i kroppen. Det er samtidig et tilbud til dig, der har vanskeligt ved at komme ud og møde andre mennesker.

Formålet med dette tilbud er, at vi tager ud i naturen for sammen at gå en tur. Her er det muligt at møde andre mennesker, hvor der kan opstå muligheder for at indgå i meningsfulde samtaler. Gruppen kan give dig mod og lyst til at møde andre mennesker på kryds og tværs. Samtidig kan væren i naturen være medvirkende til at øge psykisk velvære og balance.

Indhold

Vi kører med minibus eller bil til enten skov, strand eller sø og går en tur.

Indholdet kan veksle imellem:

Et enkelt spørgsmål fra gang til gang om egne ønsker og mål i livet, eller om hvad der er særligt godt i hverdagen. Det skal ikke fortælles højt til de andre deltagere. Men er spørgsmål som du kan reflektere over i det omfang du ønsker.

At være til stede i nuet, og sanse den natur, som er omkring én.

Sted

Skov, strand eller sø.
Der er faste opsamlingssteder i Holbæk, hvor du står på bussen/bilen efter aftale med gruppelederen.

Tidspunkt

Se Aktivitetsoversigt over aktivitets- og samværstilbud i Multihuset og Banehuset.

Praktisk information

Egnet påklædning efter vejret.

Kontakt

Hvis tilbuddet er relevant for dig, så kontakt gruppeleder Ulrik på tlf. 72 36 49 77.



Feedback

Sidst opdateret

14.12.2018

Ansvarlig redaktør

Lene Tolborg

Målgruppen for aktivitets- og samværstilbuddet

Tilbuddet er henvendt til mennesker, der bor i Holbæk Kommune og er psykisk sårbare og/eller har sociale problematikker.