Spring til indhold

NADA behandling

Tilbuddet er til dig, der ønsker at få mere psykisk og fysisk balance.

Formålet er at skabe mere balance og stabilitet i sind og krop, og at få mere kontakt med sig selv og sine ressourcer.

NADA behandling hjælper ved stress, søvnproblemer, abstinenser, angst, stoftrang, fysisk og psykisk uro, aggressiv adfærd, hyperaktiv adfærd og koncentrationsbesvær.

NADA behandling er udviklet i USA, og stammer fra den kinesiske øreakupunktur. NADA står for National Acupuncture Detoxification Association.

Indhold

Vi tilrettelægger dit NADA forløb individuelt. I starten får du 2-3 behandlinger om ugen, hvorefter vi drosler hyppigheden på behandlingerne ned, til du til sidst kun har brug for at få det vedligeholdt. Alle kan tåle NADA behandling, og det påvirker ikke evt. medicinsk behandling.

Ved NADA behandling sættes fem nåle i hvert øre, som du hviler med i 45 min.

Tid og sted

Se Aktivitetsoversigt over aktivitets- og samværstilbud i Multihuset og Banehuset.

Praktisk information

Mød ikke sulten op. Undgå om muligt at ryge/drikke kaffe en time før behandling.
En behandling koster 5 kr. pr. gang.

Kontakt

Hvis tilbuddet er relevant for dig, så kontakt gruppelederne Tina på tlf. 72 36 55 63 eller Nina på tlf. 72 36 41 93.



Feedback

Sidst opdateret

14.12.2018

Ansvarlig redaktør

Lene Tolborg

Målgruppen for aktivitets- og samværstilbuddet

Tilbuddet er henvendt til mennesker, der bor i Holbæk Kommune og er psykisk sårbare og/eller har sociale problematikker.