Spring til indhold

Herregruppen

Tilbuddet er til dig, som er mand – og som gerne vil være en del af et fællesskab sammen med andre mænd med interesse for spil og hyggeligt samvær.

Formålet med dette tilbud er, at du får mulighed for at være sammen med andre om en aktivitet eller at være med som tilskuer. De kontakter, der skabes uformelt gennem det sociale netværk, kan også være med til at styrke tilknytningen til Multihusets andre brugere.

Indhold

Herregruppen mødes i Multihusets café, hvor der er en sofagruppe, billard, computere, dart, spillebord og et bordtennisbord, der kan opslås og spilles i et tilstødende lokale. En eller to medarbejdere er i rummet, og kan sætte aktiviteter i gang efter deltagernes ønsker. Der kan tilbydes billard, bordtennis, bordfodbold, kortspil, brætspil, computer, sofahygge, puslespil, musiklytning og dart.

Tid og sted

Se Aktivitetsoversigt over aktivitets- og samværstilbud i Multihuset og Banehuset.

Forventninger til deltagerne

Tab og vind med samme sind.

Kontakt

Hvis tilbuddet er relevant for dig, så kontakt gruppeleder Bent på tlf. 72 36 31 87.



Feedback

Sidst opdateret

14.12.2018

Ansvarlig redaktør

Lene Tolborg

Målgruppen for aktivitets- og samværstilbuddet

Tilbuddet er henvendt til mennesker, der bor i Holbæk Kommune og er psykisk sårbare og/eller har sociale problematikker.